Skab helhed i stuen med det rigtige sofabord

Sofabordet er et essentielt møbel i boligen. Det bruges til et væld af forskellige formål fra spisning og leg til arbejde og kaffepause, og det skal være både praktisk og æstetisk på samme tid. Derfor kan det også være svært at finde det rigtige. 

Skal du på jagt efter et nyt sofabord, skal du både kigge på størrelse, form, højde og materialer og sikre dig, at det passer til dit og familiens behov. 

Det skal du overveje

I mange familier er sofabordet blevet samlingspunktet. Når aftensmaden er overstået, trækker vi ind i stuen, slænger os i sofaen og sætter både kaffe og kage på sofabordet. Vil du skabe en helhed i din stue, så er sofabordet altså er godt sted at starte. Men hvad skal du tage højde for, når du skal finde det helt rigtige?

Størrelsen er et af de vigtigste elementer, når du skal vælge et bord til din sofagruppe. Har du brug for mange siddepladser rundt om bordet, skal børnene kunne tegne, lege og lægge puslespil eller skal sofabordet kun bruges til kaffekoppen og fjernbetjeningen?

Formen er næsten lige så vigtig som størrelsen. Ønsker du et organisk og roligt udtryk med runde hjørne eller er du mere til det bastante firkantede look? Fordelen ved det firkantede sofabord er, at det er lettere at udnytte pladsen, men til gengæld slår børn og ben sig ikke på runde borde.

Højden skal passe til den ønskede funktion. Som udgangspunkt siger man, at bordpladen skal flugte med sofaens siddehøjde, men hvis sofabordet skal bruges til at spise ved, skal det minimum være 40 cm. højt.

Ekstra opbevaring kan være en god ting. Særligt hvis du er typen, der kan lide ro og rene linjer. Med et rum eller en hylde under sofabordet kan du gemme bøger, magasiner og fjernbetjeninger af vejen, så øjet kan slappe af, når du daser i sofaen.

Undersøg udvalget inden du vælger

Hos Møbelkæden har de et stort udvalg af sofaborde, og det er et godt sted at starte, hvis du skal sondere terrænet, inden du vælger. Her finder du både høje og lave borde, sorte, hvide og naturfarvede for ikke at nævne store, små, firkantede og runde sofaborde. Kort sagt er der noget for enhver smag. 

Når du har fundet dit sofabord hos Møbelkæden, kan du overveje, om det er en idé at købe et matchende bord til hjørnet af stuen, gangen eller køkkenet – på den måde skaber du en rød tråd i boligindretningen.