Essentielt udstyr til din hjemmebar

Vil du gerne imponere dine gæster med en festlig hjemmebar og farverige drinks? Eller drømmer du om at blive professionel bartender, men ved du ikke lige, hvordan du skal komme i gang? Så fortvivl ej! Her får du en guide til det essentielle barudstyr, du har brug for i din hjemmebar.

 

1) Overblik
Det er en god ide at starte med at danne sig et godt overblik. Få inspiration til, hvilke drinks du vil lave ved at anskaffe dig en god opskriftsbog. Med en god opskriftbog er der altid hjælp at hente, og du vil nemt kunne danne dig et overblik over, hvilke redskaber og ingredienser du skal bruge. Overvej også, hvor din hjemmebar skal være, og om du vil gå all-in med fx at hænge flaskeholdere op på væggen, eller om du skal anskaffe dig en bakke til flaskerne. En barmåtte er også en god investering, så du ikke sviner dit bord til. Rillerne i barmåtten gør det super nemt at hælde væske fra, når du er færdig med dine drinks.  

2) Det basale barudstyr
Du kommer ikke langt uden en god cocktailshaker. Derfor er det vigtigt, at du anskaffer dig en god shaker, der lever op til de krav og behov lige netop du har. En god shaker gør det nemt for dig at mixe lækre drinks, og du kan gøre det endnu lettere for dig selv ved også at anskaffe dig en isspand, så du har isterninger lige ved hånden. I det hele taget handler det om at få organiseret en god base i din hjemmebar, så du har alt udstyret tæt på dig selv hele tiden. En barske til at røre rundt i dine drinks, en citruspresser, så du kan tilføje dine drinks syre, et målebæger, en si og forskellige former for stødere er også nødvendigt barudstyr. Derudover er det en stor fordel at have skænkepropper til dine flasker, så du nemt og præcist kan kontrollere de forskellige væskemængder. Et lille tip er at købe et samlet bartendersæt, så du er sikker på at få alle de nødvendige ting med.        

3) Et festligt touch
Som prikken over i’et skal selve serveringen selvfølgelig være i top! Server dine drinks i smukke, festlige glas, som passer til det indhold du skænker op. Indhold og serveringsglas skal passe sammen, og det er lige meget, om det er shots, øl, sodavand eller drinks, der serveres. Glem ikke at pynte dine lækre drinks med farvestrålende sugerør, paraplyer og rørepinde. Således er dine drinks ikke bare er velsmagende, men også festlige at se på.    

 

Når først barudstyret er på plads, så gælder det bare om at komme i gang. God fornøjelse!