Køretur med børn på bagsædet: 3 tips til ro i bilen

De fleste af os elsker vores børn højt, men det betyder ikke, at der er øjeblikke, hvor man ønskede dem til en anden planet. Et af de tidspunkter er, når man kører lange bilture, og man har utålmodige børn på bagsædet. Vi kommer her med et par gode fifs til, hvordan du kan håndtere den lange køretur med børn på bagsædet.

Husk iPad til køreturen

Børnene begynder at larme, fordi de keder sig. Hvis du giver dem en iPad til turen, er der uendeligt meget indhold, som de kan lege med. Husk dog både oplader og en iPad holder til bil, så børnene ikke får stive nakker af at kigge direkte ned i iPad’en, som ligger i lårene på børnene.

Start turen om natten

Hvis turen ikke er mere end 12 timer, så kan det meget godt svare sig at køre, når det er mørkt. Børn har, som alle andre, opbygget nogle faste sovemønstre, og du kan derfor opnå meget ro i bilen, hvis du vælger at køre, så du lander ved destinationen om morgenen. Det er også ofte lig med mindre trafik på vejene, så du kan komme hurtigere frem.

Nakkestøtter til at sove med

Det kan være svært at sove, hvis man sidder på et sæde, og der vil komme rigtig mange udfald, hvor man vågner. Det betyder ikke alene en forstyrret søvn, men det gør typisk også en i et dårligt humør, der smitter af på andre. Husk derfor nakkestøtter og andre enheder, som kan sikre en god søvn i bilen.