Kostumer

Temafester er altid sjovest, hvis der er gjort noget ud af dem. Hos Partybutikken.dk finder du al udklædning til temafesten, hvad enten du skal give den gas som Olivia Newton-John til 80’er-festen i neongrønne bukser, plyndre som Jack Sparrow til piratfesten med klap for øjet eller flyde med flowet til Hawaii-festen i bastskørt og hulahår. Vi har kostumer til enhver fest, lige fra de oplagte: skæg, parykker og briller, til de lidt mere avancerede: oppustelige guitarer og mikrofoner, jakkesæt med jaguarprint og kontaktlinser i guld – og hvis du drømmer om selvlysende hår, har vi også råd for det. 

Til Hollywood-festen kan du modtage din helt egen Oscar-statuette, mens diamanterne regner ned over dig – og oven i købet kan det være, at en Elvis-look-a-like kommer forbi fra 50’er-festen; vi har nemlig også Elvis-hår til 50’er-festen, hvor kvinderne også har mulighed for at iføre sig skønne 50’er-nederdele med matchende briller og parykker. 

Og hvis du inderst inde har en skjult drøm om at være med i den italienske mafia, må vi nok anbefale dig at holde en gangsterfest i stedet for. Mens kvinderne gør sig lækre i fjerboaer, forførende handsker og charleston-kjoler, kan mændene i deres jakkesæt spille om Casino Coins og blære sig med deres oppustelige maskingeværer og guldringe på fingrene. 

Et mere fredeligt tema til festen ville måske være hippietemaet, der lægger op til store batikfarvede gevandter, men som også giver dig mulighed for at blive “Mr. Cannaboss” med cannabis-jakkesættet. Til hippietemaet hører også guitar-piñataen, der kan være en god måde at samle gæsterne om en aktivitet. 

 

Vi har også udstyret til den frække fest, hvor strømpebånd, pisk og penisformede bageforme er en del af det mere uskyldige sortiment. Du kan nemlig også hoppe i politiuniformen eller kattekostumet, strømpebåndene eller den uartige hat med brysterne, og så er du helt klar til det frække tema.